Skip til primært indhold

Den indledende samtale

Pallvi er en vejledning til afholdelse af videokonsultationer i palliativpleje og behandling. På denne side finder du vejledning til fasen Den indledende samtale i Pallvi.

Mål

At starte samtalen på en omsorgsfuld måde for patienten og familien, så de føler sig velkomne.

Specialiseret Palliative Teams (SPTs)

Netikette:

  • Skab plads; byd velkommen, og sørg for, at lyd, lys og synlighed er passende og acceptabelt for alle

  • Husk at slukke for dit eget view, så det ikke tager din opmærksomhed væk fra patienten og familien under konsultationen

  • Præsenter dig selv og andre sundhedspersoner, hvis de er til stede, for patienten og familien

  • Informer patienten og familien om, hvorfor andre er til stede, og hvad deres rolle er i konsultationen

  • Informer patienten om, at du sidder i et lukket rum, og at samtalen er fortrolig

  • Spørg patienten og familien, om der er andre til stede sammen med dem

  • Bed de tilstedeværende om at præsentere sig selv.

  • Bed patienten, familiemedlemmer eller andre pårørende om at sikre, at der ikke er andre personer til stede utilsigtet.

Teknik:

  • Tal om teknikken. Hvis ikke du har mødt patienten før, så spørg ind til deres kendskab til digitale enheder for at få viden om deres digitale færdigheder og mulige behov for støtte, f.eks.:

    • Hvis patienten ikke bruger deres egen enhed, så spørg om brug af smartphones, computere, internet osv.

    • Spørg, om de har tidligere deltaget i videokonsultationer

  • Informer om, hvad der kan ske under konsultationen, f.eks. lydafbrydelser, fastfrysning af billedet osv.

  • Aftal, hvad der skal gøres, hvis der opstår tekniske problemer (Plan B: f.eks. et telefonopkald)

  • Hav et fortrykt skilt ved hånden med teksten "Afslutter videokonsultationen. Ringer til dig"

  • Informer om latenstid, og at det er bedst at tale én person ad gangen:

    • Brug f.eks. "2-sekundersreglen" - vent 2 sekunder med at svare for at modvirke latenstid.

Rammer for konsultationen:

  • Informer om, at der f.eks. er afsat 20 minutter til konsultationen
  • Informer om, at du vil lede konsultationen, og vil sørge for, at alle har mulighed for at tale.

Patient og familie

  • Du føler dig velkommen og opfordret til at deltage aktivt
  • Du er forberedt på, hvad du vil tale om.

Kompetencer

SPTs kompetencer:

  • Du kender din rolle som konsultationsleder og facilitator for videokonsultationen
  • Du er opmærksom på at skabe et behageligt miljø for patienten og familien i det virtuelle rum
  • Du tager ansvar for at skabe de bedste rammer for samtalen
  • Du er støttende og tålmodig over for patienter og familier, der ikke er digitalt kompetente
  • Du er ansvarlig for at sikre, at patienten, familien og behandlende sundhedspersonale taler én ad gangen.

Patient og familie kompetencer/afstemning af forventninger:

  • Du har forberedt dig til videokonsultationen:

    • Evt. afprøv teknikken sammen med det palliative team eller en hjemmesygeplejerske

    • Skriv en tjekliste til personlig brug med spørgsmål, du ønsker at stille.

Kvikguides til Pallvi

Oversigt over alle faser ved brug af Pallvi.

Kvikguide til klinikere Kvikguide til patienter og pårørende
APPFWU02V