Kvikguides
Pallvi er en vejledning til afholdelse af videokonsultationer i palliativpleje og behandling. På denne side finder du en kvikguides til Pallvi-modellen målrettet klinikere samt patienter og pårørende.
Kvikguide til fagpersoner
Kvikguiden er et praktisk redskab til sundhedsprofessionelle, der er blevet undervist i Pallvi med udgangspunkt i hele Pallvi-modellen. Den omsætter modellens faglige tilgange og teknologiske overvejelser til konkrete handlinger før, under og efter en telepalliativ videosamtale.
Guiden følger konsultationens syv faser og samler centrale opmærksomhedspunkter inden for kommunikation, palliation, den familiefokuserede tilgang, fælles beslutningstagning og ønsker til fremtidig pleje og behandling.
Den fungerer som en hurtig referenceramme i hverdagen og understøtter en systematisk, familiefokuseret tilgang til videosamtaler.
Kvikguide til patienter og pårørende
Kvikguiden hjælper patienter og deres pårørende med at forberede sig på og deltage i telepalliative videosamtaler. Den giver praktiske råd om de tekniske forberedelser og inspiration til at overveje, hvad der er vigtigt at tale om, hvilke spørgsmål og bekymringer man har, og hvilke ønsker man har til pleje og behandling.
Guiden følger konsultationens forløb og beskriver, hvad man kan forvente undervejs, og hvordan både patienten og de pårørende kan bidrage med deres perspektiver. Formålet er at understøtte tryghed, dialog og aktiv deltagelse i samtalen med det palliative team.